De opstegne Mestre. Det Hvide
Broderskab. Hierarkiet.
Jeg har set og hørt at mange
mennesker er mystificerede over
disse udtryk, som tilsyneladende
i visse kredse er den største
selvfølgelighed. I mange
artikler skrives om dem med stor
indforståethed, som jo ikke gør
det mere klart for almenmand,
hvem disse ”hemmelige” Mestre
er. Opstegne Mestre, Hvidt
Broderskab eller Hierarkiet, vi
taler om de samme entiteter,
sjæle. At nogle kalder dem for
opstegne hentyder ganske enkelt
til, at de er steget op i en
højere energifrekvens, eller et
højere bevidsthedsniveau via
deres udvikling på Jorden. Der
er dog intet hemmeligt ved dem.
For intet er hemmeligt, men alt
er Helligt!
Der har alle dage været
mennesker, som for egen
selvhævdelses skyld, har gjort
spirituel viden til store
hemmeligheder eller lagt røgslør
hen over den rene sandhed.
Hvorfor mon dette?
Viden er magt og magt kan som
bekendt bruges og ikke mindst
misbruges. Der har været og
foregår stadig i allerhøjeste
potens en magtkamp her på
Jorden, nemlig en kamp imellem
det gode, og det mindre gode.
Denne kamp kan vi også kalde for
kampen imellem Lyset og mørket.
Den gode vilje og den mindre
gode vilje. Når vi taler om den
gode vilje, menes den
Guddommelige Vilje, som kommer
fra vores sjæls energi, mens den
mindre gode vilje kommer fra
vores ego, som desværre ofte er
blevet forvansket hen til et
sted, hvor den ikke hører
hjemme. Oprindelig fik vi
mennesker et ego, som havde den
funktion at meddele os fakta om
vore omgivelser, og ikke andet.
På et tidspunkt, begyndte dette
ego at få sin egen mening om
tingene, og tilføjede
kommentarer til det, der blev
observeret. Dette kunne kun ske
hos mennesker, som havde mistet
forbindelsen til deres egen
sjæl, deres egen hjerteenergi,
eller det Guddommelige i dem
selv.
Det Hvide broderskab har bl.a.
den funktion at lede os på
sporet igen, tilbage til
sandheden, tilbage til Gud, og
samarbejder med mange aspiranter
og diciple på Jorden om netop
dette.
Det er alle som en sjæle, som
har været inkarneret på Jorden i
en menneskekrop og som derfor
har stor erfaring med de
problemer og konflikter et
menneske kan udsætte sig selv
for.
Flere af dem har været
inkarneret på Jesus tid, hvor de
var også var med til at sprede
Guds ord og helbrede mennesker
ud af vildfarelse. Blot for at
nævne nogle få: Mesteren Kuthumi
fx var inkarneret som en Jesus
12 apostle, nemlig Johannes, som
har skrevet Åbenbaringen. Af
andre kan nævnes Sct. Germain og
El Morya. Disse tre mestre var
ligeledes inkarneret som de 3
vise mænd ved Jesus fødsel.
Selvsagt er Jesus (Sananda) en
af dem, ligesom hans mor Maria
er. Når de kalder sig for det
HVIDE broderskab, er det ganske
enkelt fordi, de arbejder på
Lysets side og har en aura af
lys omkring sig, det vi kalder
en glorie. Dette lys har de fået
ved at udvikle sig i kærlighed.
De har taget en masse indvielser
på Jorden, og herved fået en
masse indsigter, som de har
omsat i praktisk handling. De
har bevist for sig selv, at de
kan bruge de Guddommelige love i
praksis! Det har altså ingen
relation til menneskeracer og
hudfarver. Det hvide broderskab
og søsterskab består af både
maskuline og feminine energier.
Sananda Christ leder det
maskuline hierarki og Maria,
hans dual, det feminine
hierarki. At de er dualer vil
sige, at de er en del af den
samme Guddommelige gnist. Der er
lige så mange kvindelige Mestre
som mænd, men det maskuline
hierarki har været mest
”synlige” i lang tid. Dette er
dog nu ved at ændres, idet Maria
vil begynde at træde mere og
mere frem på alle planer, og med
hende følger adskillige andre
kvindelige Mestre. Et godt tegn
på dette er bl.a. at flere
kanaler for Lyset er begyndt at
kanalisere de kvindelige Mestre!
Ligesåvel som
Maria hjalp det Guddommelige ned
på Jorden i form af hendes søn
Jesus Christus, ligesåvel vil
hun i disse tider bane vejen for
Christus tilsynekomst på Jorden.
Både Jesus og Maria er
inkarneret på Jorden i fysiske
kroppe. Jesus har sagt til os
for over 2000 år siden: ”Jeg er
den første og den sidste, og jeg
forlader jer aldrig.” Altid er
han altså med os, men det er
ikke alle, der er parate til at
møde ham eller for den sags
skyld Maria. Maria har ofte
valgt at vise sig for børn.
Flere også voksne mennesker har
set Maria og endnu flere vil
komme til det i nærmeste
fremtid. Nemlig de rene af
hjertet!
Mestrene kan komme til os alle
om natten i drømme, om dagen i
en meditation eller i et
afslappet øjeblik, hvor du får
en Lys tanke, en Guddommelig
inspiration til glæde for dig og
andre. Du kan møde en sådan
Mester i et syn, de viser sig
ofte som lys for mennesker med
clairvoyante evner. Du kan møde
dem i form af et dyr, et
menneske du møder på din vej,
for Mestrene kan materialisere
sig, som hvem de vil, hvis der
et godt formål dermed. Du kan
måske høre dem i radioen, i tv,
i medierne på internettet, de er
overalt, og kan dukke op på de
forunderligste måder. De er SÅ
TÆT på menneskene, men ikke alle
er åbne overfor dem. Det kræver
et åbent hjerte, et åbent
modtageligt sind. Derfor er det
ofte, de viser sig for mennesker
som er ude i en krise med sig
selv, for der er vi mennesker
mere åbne end sædvanligt. En
krise kan således være en åbning
til det åndelige i livet og
særdeles positivt. Der er nemlig
ikke noget der er dårligt, det
er mennesker der gør oplevelser
og situationer til noget mindre
godt. -Der er i sandhed mange
forskellige guddommelige love,
men blot for at nævne et vigtigt
princip, som vi alle på Jorden
må lære at mestre: Det du
tænker, det du føler og den måde
du handler på skal hænge sammen.
Når vi gør det, begynder alting
at gå nemmere for os, og tingene
tager fart. Det er som regel en
god rettesnor for, om vi følger
vores livskontrakt, den
Guddommelige plan for vort liv.
Alle mennesker kan få kontakt
til disse Mestre, da vi alle har
en sjæl, som vibrerer på denne
frekvens. Forstå at alt er
energi, og de Opstegne Mestre
hører til på et energiniveau,
som ligger på det vi kalder de
Buddhiske plan for kærlighed og
visdom.
Hvis vi lytter til vores
intuition, vort hjerte, vor sjæl
kan vi også begynde at
kommunikere med vore venner fra
de åndelige planer. De ønsker at
hjælpe os videre i vor
udvikling, i bevidsthed om, at
vi alle tilhører samme Gud og er
en enhed med Gud. Vi er alle en
del af hinanden, hvorfor vi ikke
kan løbe fra nogle eller
forkaste nogle. Vi skal tilbage
til enhedstanken og hjælpe
hverandre, i stedet for at
bekrige hinanden.
Jorden er i en rivende
udviklingsproces, hvor vi skal
have udryddet bl.a. drabets
princip, krige, ufred og
uretfærdigheder. Vi skal lære at
have kærlighed til alt, der er
skabt. Javist der et stykke
arbejde, der skal gøres, men
netop derfor er der mange af
disse Mestre inkarneret på
Jorden, for at hjælpe med denne
proces!
Nogle af Mestrene er altså i
fysisk inkarnation, men ikke
mange er klar over dette -
endsige har viden om hvem det
er, og hvor de findes. De fleste
arbejder i det skjulte, de har
INGEN behov for at hævde sig med
titler og fine ordener, men de
har et uudtrykkeligt behov for
at hjælpe og informere om
kærlighedens princip, at Gud
findes, og at vi alle skal finde
tilbage til De Guddommelige
energier igen. Vi kommer alle
fra Gud, men mange har ”glemt”
det, fortrængt det og føler sig
derfor rådvilde, ensomme, bange,
frustrerede eller lignende.
Frygten er menneskets største
fjende, og den dag vi er
bevidste om Guds eksistens og
vor egen guddommelighed har vi
INTET at frygte længere.
Sai Baba har
sagt det: Why fear, when I am
here??? Sai Baba bærer
Christusenergien på Jorden, men
hvor mange er klar over det?
Mennesker focuserer ofte på det
negative og dømmer hverandre,
skønt allerede Jesus fortalte
os, at vi ikke skal dømme nogle.
Dem der har brug for AT DØMME,
dømmer kun sig selv, og der i
sandhed temmelig mange der
dømmer på livet løs, hvad enten
det handler om Sai BABA eller
mennesker, de har mødt på deres
vej. Hvornår går det op for
folk, at det de siger om andre,
dybest set handler om dem
selv?? For den rene er alting
rent! Børnene driller hinanden
og synger: ”Det man siger, er
man selv”, ja gå til børnene og
bliv vis…………Kunne mennesker dog
bare lære at elske sig selv,
deres sind, krop og ånd, ja da
ville verden være et bedre sted
at være i. Da Buddha var i
inkarnation og underviste, var
han meget bevidst om dette, at
vi er hinandens spejle, hvorfor
han gik rundt med et spejl om
maven, så hans elever kunne se
på sig selv, mens de udtalte sig
om andre………. Det er så let at se
splinten i den andens øje, men
ikke bjælken i ens eget.
Alt hvad vi siger kan således
bruges imod os. Det er MEGET
afslørende hvilke ord folk
bruger om dem selv og hverandre.
Læg mærke til hvad det egentlig
er folk siger. Ord er måske nok
fattige, men meget afslørende.
Men tankerne tæller jo også med,
de er jo også energi, der kan
have stor effekt langt ud i
universet.
Derfor lærer Mestrene os at vi
skal lære at se det gode, høre
det gode, tænke det gode og
handle det gode.
Det hele er så enkelt, at mange
slet ikke kan få øje på
sandheden. Sandheden er også
ofte ilde hørt, for den rene og
pure sandhed rusker gevaldigt op
i alt lige fra fordomme og
uvidenhed til selvbedrag og
illusioner.
Vi lever i en verden fyldt med
illusioner, som vi selv har
skabt via vores
forestillingsevne og tro på os
selv, eller som ofte mangel på
samme. Hvordan kan man tro på
Gud, hvis man ikke tror sig
selv?
Mange mennesker påstår at de
tror på Gud, men ikke kan tro på
at Gud vil dem noget godt.
Hvilken begrænsning af Gud er
det ikke?
Gud vil os alle det godt, og har
i sandhed sendt sine børn fra
Lyset, bl.a. De opstegne Mestre
til at minde os om det. De har
brug for os og vi for dem. Vi
har brug for hinanden.
Så elsk hverandre og modtag i så
rigt et mål kærlighedsgaver fra
jeres far i universet. Jeres far
som ved før jer selv, hvilke
behov I har. Hav tillid og tro,
forvent ikke mirakler, tag dem
for givet. Bliv din egen
Mester!
Med ydmyghed og respekt, jeg
hilser Christus i jer alle
Birgit Elisabeth Friis Emdal
www.christspirit.com
Juli 2003